1983 Alitalia ‘Team Azzura’ America’s Cup shades

Dette er et par Alitalia solbriller lavet til Team Azzura syndikatet i 1983, i forbindelse med Americas Cup. Jeg købte dem af en Italiensk sælger på en overset online auktion – for kun 14 Euro (~141 kr.), til trods for deres perfekte stand, årgang, historie og nypris på 1400 kr i 1983.

Nogen tænker måske at Alitalia er et flyselskab, og det er lige præcis hvad det er.
Alitalia har fløjet siden 1947, og i 70’erne og 80’erne fik den fuld skrald – prominente designere blev hyret til at tegne uniformer til stewardesser og piloter.

Alitalia kaptajn

Fint skulle det være. Piloterne fik bl.a. lavet deres helt egne solbriller, designet af Kuno Prey (Alessi) produceret af italienske G.D.S.

I 1982 da Team Azzura begyndte deres kampagne for America’s Cup trofæet, var Alitalia hovedsponsor. Udover at Alitalia transporterede Team Azzuras 25 meter lange mast, fik Team Azzura også deres helt egne solbriller; Alitalia’s Sport Frames.

Alitalia Team Azzura Sport Frames 550 – bolt

Brillerne er af allerhøjeste kvalitet. Udover at brillerne er af ægte mineral glas, og ikke plast, har de ‘dobbel gradient mirror’ – det vil sige der er spejl-effekt i top og bund af glasset, som gradvist forsvinder ind mod centrum. Således bliver der lukket mest sol ind i midten, og skipperen bliver ikke blændet af solen eller genspejling fra vandoverfladen.

Alitalia Team Azzura brilleglas

Hele stellet spændes sammen lige over næstestykket af én bolt, som giver et specielt udtryk; et udtryk som udløste en den italienske design-pris COMPASO D’ORO i 1984 for ‘outstanding industriel design’.

Team Azzura kort før start, 1983

 

 

Jeg er helt tosset med dette fine stykke sejlerhistorie. Brillerne er lidt for store til mit ansigt, men du vil helt sikkert fange mig på molen med disse til sommer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *